Menu

LFS : Sejr i en uskøn fodboldkamp..

image
08. september 2019 kl. 19:52

Spillet d. 7. September 2019

Kampreferat af træner - Nikolaj Sandau-Nielsen

En 4-2 sejr hjemme i Lokalopgør mod et meget tungt Nakskov hold. Nakskov spillede sin chance og var dominerende i store dele af kampen. På trods af dette vinder vi stadig en god sejr. At vinde når det ikke fungerer, ja det fortæller også noget om holdets styrke.

Nakskov bringer sig foran på en flot kontra efter 2 minutter. Vi kæmper for at få spillet igang, men Nakskov “spiller” os klogt. Efter 22 minutter får vi et meget tyndt straffespark, som Kasper Krøyer af 3 omgange får sparket ind. Vores spil begynder at blive bedre i den her periode og efter 27 minutter scorer Erlind Demaj til 2-1.
Allerede i 31 minut scorer Theis Ilsø til 3-1, på et flot lob over keeperen.
I 43 minut er der så Nakskovs tur til at få et ikke eksisterende straffespark. Linjevogteren vinker offside og ingen appellerer for straffe, men dommeren ser noget andet. Heldigvis redder Rune sparket. Dermed 3-1 til pausen.
Nakskov reducerer i 50 minut til 3-2 efter klumpspil.
Nakskov spiller hele 2. Halvleg med en mand i undertal grundet rødt kort. Det er ikke til at se. Vi lader os frustrere over dommerkendelser, lavt niveau hos os selv osv. Heldigvis scorer Erlind Demaj til 4-2 efter 87 minutter. I samme periode modtager vi 2 ikke eksisterende advarsler.

En mærkelig fodboldkamp med frustrationer hos alle 28 spillere og trænere. En flot indsats af et ungt Nakskov hold. Samtidig en god sejr til drengene, som betyder 6 point i tabellen.
- Nikolaj Sandau-Nielsen