Menu

3. Gang var lykkens gang for LFS.

image
05. september 2019 kl. 08:44

Tirsdag d. 3. September 2019

Kampreferat af træner - Nikolaj Sandau-Nielsen

Endelig kom vi på tavlen med en 0-2 sejr i Systofte. De første 2 kampe har været hårde for drengens selvtillid, så der ventede en voldsom udfordring i Systofte. En hverdags aften kl 18:15, hvor folk er kommet direkte fra arbejde. En svær udebane og en svær start. Alle undskyldninger var fremlagt inden kampen, så det var ikke en mulighed at gemme sig bag dem.

Til kampen havde vi ændret vores preslinje og stod lidt dybere. Vi starter kampen godt og presser langsomt fremad. Indenfor de første 5 minutter har vi haft et par muligheder. Systofte får en dobbelt chance i det 11. Minut, som Rune redder flot.
I det 35 minut fanger vi bolden og sender Per Andersen alene afsted. Han væltes af en systofte mand og på efterfølgende frispark scorer Kasper Krøyer. En forløsende scoring.
I pausen får vi justeret nogle meget få detaljer og vi kommer ud til 2. Halvleg og arbejder benhårdt og disciplineret.
Systofte løber tør for kræfter og kampen knækker over. Vi har mange optræk til chancer og et par store muligheder, men vi er ikke skarpe nok pt.
I 71. Minut laver vi et mønsterangreb som havner hos Nicolai Stage som slår en fantastisk bold i feltet som Per Andersen redder i kassen. Resten af kampen har vi et par halve muligheder, men der sker ikke yderligere.
En fantastisk holdindsats på en svær udebane. Nu ser vi frem mod lørdagens lokalopgør på hjemmebane.