Menu

Sæsonstart for SIF´s LF seriehold. Cheftræner Nikolaj Sandau- Nielsen har ordet. Incl. Billedserie fra trænings kampen SIF- Rødby 090819

image
10. august 2019 kl. 18:44

En ny sæson i den lokale LF serie venter forude. Med start i den kommende weekend. Vi har trænet benhårdt i små 3 uger. Et flot fremmøde på trods af ferie, skader osv. Vi har spillet 3 træningskampe med følgende resultater:

B. Frem-SIF 2-3
Maribo-SIF 1-5
SIF-Rødby 4-1

3 træningskampe med 3 sejre. Fælles for de 3 kampe har været en del afbud. Både for os, men også for modstander. Jeg hæfter mig dog ved at vi i alle kampe har anvendt mellem 16-18 spillere. Det vidner om en stærk bredde i klubben, med mange gode unge spillere på vej. De mange afbud vil altid have en betydning både i træningskampe men også i de kommende turneringskampe. Det vil dog aldrig, fra min mund, være en undskyldning for en dårlig kamp. Jeg tror fuldt og fast på de 20-25 mand som uge efter uge viser sig frem til træning. Vi arbejder fortsat benhårdt ud fra princippet om at “træner man ikke, så spiller man ikke”.
I klubben ved jeg/vi udemærket godt, at ét er træningskampe og kampe i nedrykningsspillet, noget helt andet er den modstand som venter forude i 11 intense og åbne kampe.
Folk omkring os vil gerne tale os op. At det er en skuffelse hvis vi ikke slutter i toppen.
Jeg vil mane til besindighed og minde om at for 8 mdr siden var vi i knæ som klub. Vi er fortsat en lille klub, som arbejder på at blive bedre med de ressourcer vi nu engang har. Vi skal forblive ydmyge og arbede hårdt. Dermed ikke sagt at vi nedtoner vores evner og forår. Men det er nu, at det sande niveau skal vises frem. Jeg glæder mig helt vildt. Både til at se de rutinerede i truppen spille, men endnu mere til at se de unge spillere både på
Lf serien, men også vores serie3. Jeg håber flere griber chancen og udvikler sig.

Der skal til sidst igen lyde en kæmpe tak til de frivillige, som knokler i klubben uge efter uge. Det er fantastisk og viser et stort sammenhold i en lille klub.

Jeg ønsker alle i klubben, modstandere og dommere en god og intens sæson i en åben række.

- Nikolaj Sandau-Nielsen 💛💙